Ad hoc

Vi forlod vores mark tidligt og kørte tilbage ind i landet mod hovedvejen. Nu var skydækket fra i går lettet, og vi havde den rene postkortudsigt til de høje tinder i Mount Cook nationalparken. Vi fortsatte mod nord og gjorde holdt lidt over middag i Hokitika. En sjov by med et fantastisk ‘Skagen-agtigt’ lys, der må komme fra dens beliggenhed helt ud til havet.

(more…)

Vi skulle møde hos Fox Glacier Guides kl. 10 for at blive udstyret med støvler og ‘crampons’ - pigge, så vi kunne stå fast på isen - så det var tidligt op for at smøre madpakker. På vejen ind til Fox Glacier (byen) fik vi et gensyn med Mount Cook, der tittede op over skyerne i det flotte morgenlys.

(more…)

Vi forlod hurtigt campingpladsen. Pakkede forinden til cykeltur med madpakker og det hele. Vi parkerede skrumlet på byens p-plads, tog cyklerne af og cyklede op mod Fox Glacier - altså gletcheren (byen hedder det samme …). Vejret var smukt, let overskyet - trods godt med regn hele morgenen. Først gik det langs hovedvej 6 i to km, dernæst fire km op ad en stærkt stigende grusvej til parkeringspladsen før gletcheren. Her satte vi cyklerne og gik videre ad turiststien til gletcherkanten, en tur på en halv times tid.

(more…)

Vi har haft en rigtig flyttedag uden de store udskejelser. Vi lettede fra vores plads ved Lake Dunstan ‘tidligt’, det vil sige kl. ni. Derfra fulgte vi hovedvej 6 mod nord hele dagen, til vi ankom her i Fox Glacier ved 17-tiden. I alt otte timers kørsel kun med korte pauser og frokost. Hvilket flyttede os hele 300 km! Dvs. i gennemsnit noget under 40 km/t …

(more…)

Det blæste stadig i går, men nu ude fra søen. Vi startede dagen med et frisk dyp i søen og brugte formiddagen på at tømme kameraer, læse og andre sysler. Vi trængte alle, men især Emilie og Tobias, til at ligge over en dag. Eftermiddagen gik med en lang tur langs søbredden i bare tæer, sandaler, shorts og vindjakke. Det var sol og fint vejr, men blæste kraftigt.

(more…)

En rigtig køredag … Som altid startede vi dog langsomt, så klokken var over middag før vi havde forladt campingpladsen med tømte og fyldte tanke, fyldt diesel på og handlet i supermarkedet. Turen gik ad hovedvej 94 og 6 mod Queenstown i et bakket og tørt landskab, men da vi nærmede os Lake Wakatipu, som Queenstown ligger ned til, skiftede landskabet til mere stejle og forrevne tinder og storslåede kig ud over en sø dybt nede. Det er ikke for ingenting, at mange scener i Ringenes Herre-trilogien er optaget i området omkring Queenstown.

(more…)

Vejrudsigten havde lovet overskyet og regn. Ikke så heldigt, men det blev nu ikke så slemt. Et let skydække lå højt oppe, men vi havde fin udsigt til tinderne - og det var ikke den dag, nogle af de 6.000 milimeter regn faldt, som Milford får hvert år. Vi skulle checke ind i ‘cruiseterminalen’ 9.40, men var på parkeringspladsen lige ved siden af i god til til at se cafeen, toiletterne og andre attraktioner.

(more…)

I dag skulle turen gå til Milford - et lille navn på kortet i bunden af det berømte Milford Sound. Vi kørte først et par kilometer tilbage til Te Anau for at tanke, handle og booke en sejlads på Milford Sound (som i virkeligheden er en fjord) til dagen efter. Ved middagstid var vi på vej mod nord ad Milford Road - det første stykke langs søen, senere mere opad i et landskab, der bare blev vildere og vildere.

(more…)

I dag forlod vi vores plads på stranden nær Nugget Point. Emilie og Tobias vågnede allerede 6.30 og var så opsatte på at få samlet skaller og sten, at de straks gik på stranden! Vi skulle jo afsted, så kort tid efter fulgte vi efter, og hele familien tog et morgenbad i Stillehavets bølger. De samme bølger, hvor vi lidt over en time senere - da vi var ved at starte for at køre - så to legesyge pelssæler boltre sig i vandet mellem klipperne og op på stranden. Et fantastisk syn - vi kunne iagttage dem i kikkerterne og se dem helt detaljeret, mens de boltrede sig, legede og bed efter hinanden.

(more…)

Søndag eftermiddag, skrivetid … Og straks blev jeg afbrudt af en klikkende lyd og en blinkende kontrollampe på køleskabet - vi var løbet tør for gas. Ikke så godt, når vi ligger helt for os selv ved en øde strand og er afhængige af gas til både køleskab, varmt vand og madlavning. Så vi oplevede lige én af ulemperne ved en camper: Hvis man skal afsted efter et eller andet, så er det altså hele huset, man kører med. Vi måtte afbryde Emilies og Tobias’ jagt på Paua-skaller ved stranden, samle stolene sammen og køre afsted efter gas. Det blev en tur på 22 km hver vej, men vi fik tanket op og vendte tilbage til vores sted ved stranden lige syd for Kaka Point - ca. 90 km syd for Dunedin på sydøens østkyst.

(more…)