Ad hoc

Sidste hele dag i den camper, der har været vores base og hjem i snart 48 døgn. Jette vågnede allerede kl. 4 og kunne ikke falde i søvn igen. Tobias kom kl. 6 og halv syv gik Jette, Emilie og Tobias ned på stranden for at se solopgang. Det var dog nok lidt for sent, og selve opgangen havde nok været skjult bag skyer. Men efter nogle minutter kiggede solen dog frem fra et hul i skydækket - jeg så det selv, mens jeg lavede kaffe.

(more…)

Vi vågnede allerede 6.15 ved lyden af Emilie og Tobias som lå sammen i overkøjen og stak hovederne ud af vinduerne. Udsigten, morgenlyset og vejret var super, så vi tog morgenmaden udenfor. Derefter gik Emilie i gang med lektierne, hun er ved at være igennem månedsopgaven, men det har også været et stort arbejde.

(more…)

Vi vågnede tidligt og var godt i gang med morgenmadens toastbrød, da to-årige Frida overfor kiggede ud af deres camper. Inden længe kiggede hun ind til os med et højt ‘god morgen!’ - men blev lidt betuttet, da der var hele fire af os inde i vognen. Hun måtte tilbage og have mor til hjælp, så vi fik en hyggelig snak med Maria under morgenmaden, og Emilie, Tobias og Frida legede oppe i vores køje. Imens ringede farmor og farfar hjemme fra Danmark, de glædede sig til at se os snart - og vi glæder os også til at se alle jer derhjemme!

(more…)

I dag skulle den stå på shopping og cafébesøg i Kerikeri - Bay of Islands’ ‘middelhavsby’. Men her må vi nu nok klage over Lonely Planet-guiden. OK, her var da både cafeer og palmer på hovedgaden, her var frugtavl og kunsthåndværkere - men noget særligt synes vi nu ikke byen var. Vi slentrede frem og tilbage på hovedgaden nogle gange, Jette fandt på sensommerudsalget afløserne for sine 10 år gamle Reef-sandaler (som Emilie alligevel bruger hele tiden) og vi fik købt lidt flere souvenirs. Og så fandt vi både long black og kager, så helt galt var det ikke, selv om det samtidig begyndte at regne ;-)

(more…)

For os var det opbrud fra morgenstunden. Vi ordnede vores del af den store opvask fra aftenen før, fik styr på bestik og service og sagde farvel/udvekslede mail- og webadresser med resten af selskabet.

Vi havde besluttet at tage den lille færge over til Paihia. Her kiggede vi lidt på byen, der turistmæssigt er hovedbyen i Bay of Islands, men som er langt mindre hyggelig og mere travl end Russell. Vi ordnede lidt souvenir-shopping og fik en pizza til frokost, hvorefter vi fortsatte ud til det historiske Waitangi-område - der, hvor den meget omtalte Waitangi-traktat blev underskrevet mellem englænderne og et stort antal maori-høvdinge 6. februar 1840. Traktaten har den dag i dag stor betydning for reguleringen af forholdet mellem pakeha (newzealændere af europæisk afstamning) og maori og stedet betragtes dermed som noget nær det moderne New Zealands fødested. Ikke desto mindre er området ikke statsejet men ejes og bestyres af en fond, som så tager entré for at man kan komme ind og se ‘nationens fødested’.

(more…)

Vi har nu under en uge tilbage. På tirsdag skal vi aflevere camperen i Auckland og overnatte på hotel, inden vi onsdag flyver hjemad. Vi tilbringer i hvert fald et døgn mere her i Russel, som foreløbig er gået med afslapning og skriveri. Emilie og Tobias leger og snakker med de to børn fra førnævnte familie. De er fire og seks og Emilie og Tobias er de første danske børn, de har mødt på deres indtil nu tre måneder lange tur. Solen skinner fra en (næsten) skyfri himmel, og hvis det holder, tager vi nok på stranden i eftermiddag. Men inden da skal vi ha’ frokost - med rugbrød! De andre danskere - Kris og Rikke - har fundet rugbrød i det lokale supermarked og lånt os en pakke. Så det bliver tidlig frokost i dag!

Om eftermiddagen tog vi en strandtur, hvor Rikke, Sasha og Isak (mor og børn fra den dansk-newzealandske familie, vi havde mødt) tog med os på stranden i camperen, mens Kris (faren, der er fra New Zealand) tog med sin hollandske nabo Peter ud for at fange aftensmaden … Vi havde et par hyggelige timer på stranden, men det gik knap så godt med fiskestængerne. Kris og Peter sluttede sig til os på stranden, og Rikke foreslog, at vi alle spiste sammen - dog ikke fisk, forstås ;-)

(more…)

Fra 10.00 til 16.00 i dag var vi ude, i flot vejr og med masser af oplevelser. Det gode skib ‘R. Tucker Thompson’ er en gammel to-mastet skonnert, der drives af en slags fond med det formål at vedligeholde og udbrede den gamle sejlskibskunst. Besætningen var helt ung, men styrede skib og sejl sikkert igennem bugten med de mange øer.

(more…)

Vejret så rigtig godt ud, så vi drog den fulde nytte af skrumlet og tog det med på stranden ;-) Vi parkerede med udsigt over den idylliske stillehavsbugt, rullede markisen og håndklæderne ud og så stod den ellers på sol og badning hele dagen.
Inden havde vi i receptionen forhørt os om vejrudsigten, der så fin ud for resten af ugen. Dermed traf vi beslutning om til dagen efter at booke den sejltur i Bay of Islands, som vi havde forelsket os i: En dagstur med den gamle skonnert ‘R. Tucker Thompson’ - et rigtig ‘tall ship’, hvor man selv kunne få lov at hjælpe til med at sætte sejl.

(more…)

En ren afslapnings- og hyggedag uden det store spektakulære indhold. Cyklerne blev spændt af for første gang i lang tid. De var møgbeskidte og fik en gang vand og aftørring før vi kørte til den nærliggende Long Beach og checkede forholdene. Det så fint ud, og vi besluttede at vende tilbage om eftermiddagen. Efter lidt indkøb, frokost og middagslur returnerede vi til stranden, men vejret var nu blevet mere overskyet og blæsende, så vi lå der lidt på trods … det var køligt. Stranden var dog fin og vandet perfekt, så vi håbede på bedre vejr dagen efter.

Tidligt op og afsted mod nord ad hovedvej 1. I dag ville vi nå Bay of Islands, hvor vi ville finde et sted i Russel. Efter sigende den charmerende by i området, hvor Paihia er den anden og mere travle turistby. Pahihia er dog nemmest at nå, den ligger kun en lille afstikker fra hovedvej 1 ad hovedvej 11. Russel når man enten med færge fra Opua lidt syd for Paihia eller ved at følge Old Russel Road, som i Whakapara stikker mod nordøst for så at følge kysten og ende i Russel. Vi valgte den sidste, for det skulle være en smuk tur …

(more…)