Vi fik da set en kiwi
Det var koldt i camperen og udenfor, da vi vågnede. Vi spiste morgenmad inden døre inden vi ved ni-tiden begav os op ad den lange bakke, der i går førte os hertil. I 2. gear gik det roligt men støt opad, og før vi vidste af det, var vi oppe igen. Da vi nåede tilbage til Raetihi fortsatte vi ad hovedvej 4 mod Taumarunui, nu med meget nær udsigt til de aktive vulkaner (altså ikke i den forstand, at der stod røg og damp ud af dem, men geologisk set er de aktive - seneste udbrud var i 2000).
Vi nåede Otorohanga 14.30 og kørte straks til byens (eneste?) attraktion, Kiwi House. Her fik vi endelig set fuglen, som Emilie og Tobias synes er så sej! Et underligt kræ uden vinger, med fjer der ligner pels, knurhår og næsebor helt ude på spidsen af det lange næb. Som dermed i virkeligheden er kort, da et næb på en fugl starter ved næseborene, har Emilie læst et sted. Kiwien er en nattefugl, der sover 20 af døgnets timer, så her på stedet holdes de i skiftehold og vises frem i ‘måneskinsbelysning’. Vi så to, der rodede rundt i den indendørs skovbund efter orme. Vi fik at vide, at de var unge og små - men de var på størrelse med store høns. De voksne kan blive meget større, og deres æg er næsten på størrelse med en struds’.
Vi fandt en plads til camperen i Otorohanga Holiday Park (lige ved siden af byens Honda-forhandler, der hedder Otorohonda (ha-ha)) og gik ind til byens hovedgade for at købe is. En underlig stemning af falleret westernby med små halvsnuskede butikker og en gennemgående udstilling i mange af vinduerne af ‘kiwiana’ - byens anden attraktion. Kiwiana er newzealændernes ord for ‘ting, der er karakteristiske for os og som vi forbinder med det at være kiwi (newzealænder)’. Her var noget om får, om Pavlova-tærten (landets nationaldessert), om rugby og om et særpræget gær-agtigt smørepålæg, jeg har glemt hvad hedder, men som de spiser 600 tons af om året - og om meget mere.
Pladsen var lige så kedelig som byen, men her var hoppepude, varmt vand i hanerne og pæne brusebade ;-)
