En stank af rådne æg
Vi satte kursen mod Rotorua ved ni-tiden. Vi fik nu fuld valuta for Nordøens gode brede veje og bevægede os med en marchhastighed af 80-95 (!) km/t gennem et rendyrket landbrugsland. Her var majsmarker, får og køer … og på lange strækninger kunne man godt tro, man var i Danmark.
Allerede ved middagstid ankom vi til Rotorua - en stor og livlig turistby med et verdensomspændende ry som verdens r..hul. Her er en stadig stank af rådne æg, som skyldes den geologisk set meget aktive undergrund, som fungerer som en attraktion på verdensplan. Det bobler og syder - selv midt i byen, hvor man kan vandre gennem en termisk park, der ryger og damper. Men området er fyldt af forskellige parker, hvor man kan opleve boblende svovlsøer, varme vandfald, gejsere og kogende mudderpøle.
Det skal vi se i morgen, men eftermiddagen i dag har vi brugt i campingpladsens svømmepøl, på frokost, tøjvask, afslapning og lektielæsning. Om aftenen begyndte det at regne i stor stil - men heldigvis var campingpladsens barbeque overdækket, så de store bøffer, der stod på menuen, kunne steges i tørvejr
Om aftenen i øvrigt vil jeg lige nævne, at vi for første gang var på en campingplads med trådløst internet over hele pladsen, så vi havde købt to kort à 20 minutter, som vi brugte på et grundigt mailcheck og et par skype-opkald til Danmark. Det er nu altså utroligt, at man kan sidde ved sin computer i en camper på den anden side af Jorden og trådløst ‘tale i telefon’ med jer derhjemme i 20 minutter for 8 kroner (plus nogle øre i minuttet til Skype). Så vi fik friske underretninger om mormors trykkede ribben, farfars hold i ryggen og det spirende forår …
