Ad hoc

Vi har nu under en uge tilbage. På tirsdag skal vi aflevere camperen i Auckland og overnatte på hotel, inden vi onsdag flyver hjemad. Vi tilbringer i hvert fald et døgn mere her i Russel, som foreløbig er gået med afslapning og skriveri. Emilie og Tobias leger og snakker med de to børn fra førnævnte familie. De er fire og seks og Emilie og Tobias er de første danske børn, de har mødt på deres indtil nu tre måneder lange tur. Solen skinner fra en (næsten) skyfri himmel, og hvis det holder, tager vi nok på stranden i eftermiddag. Men inden da skal vi ha’ frokost - med rugbrød! De andre danskere - Kris og Rikke - har fundet rugbrød i det lokale supermarked og lånt os en pakke. Så det bliver tidlig frokost i dag!

Om eftermiddagen tog vi en strandtur, hvor Rikke, Sasha og Isak (mor og børn fra den dansk-newzealandske familie, vi havde mødt) tog med os på stranden i camperen, mens Kris (faren, der er fra New Zealand) tog med sin hollandske nabo Peter ud for at fange aftensmaden … Vi havde et par hyggelige timer på stranden, men det gik knap så godt med fiskestængerne. Kris og Peter sluttede sig til os på stranden, og Rikke foreslog, at vi alle spiste sammen - dog ikke fisk, forstås ;-)

Vi satte Rikke, Sasha og Isak af på vejen ned til byen, hvor vi købte lidt ind til grillaften. Da vi kom tilbage, var de andre allerede i gang med at bære borde sammen, så vi kunne spise ved hollændernes vogn. Peter kørte efter chips (dvs. pommesfritter) i byen, og så blev der ellers grillet i den kulsorte aften, der sænker sig her allerede ved 20-tiden. Jeg ved ikke præcis, hvad vi spiste, men det smagte godt, og aftenen udviklede sig til en rigtig hyggelig og sjov grillfest. Så sjov, at campingbossen på et tidspunkt kom med sin lygte og meddelte os, at vi udgjorde 3 procent af beboerne på pladsen, men lavede 98 procent af støjen - og lige om lidt var det altså ’silent time’ … Uha da da.

Selv syntes vi jo bare, at vi havde det rart og var ufatteligt morsomme, men vi dæmpede os selvfølgelig, mens ungerne (som det dog retfærdigvis skal siges kun stod bag ganske få procent af støjen) trak ind i Peter og Mettes campervan for at se en tegnefilm.

Peter og Mette (som taler lidt dansk, da hendes mor er dansk) er sammen med deres børn Wouter, Douwe og Liselotte i gang med de sidste tre-fire måneder af en ét år lang tur. Først har de i egen båd sejlet rundt i Middelhavet. Derefter fløj de til Caribien, hvortil båden fulgte efter med fragtskib. Der sejlede de så rundt nogle måneder, hvorefter båden blev fragtet tilbage til Europa, mens familien fløj til New Zealand. Her har de nu været et par måneder, hvorefter turen går til Australien i et par måneder. Og så flyver de ellers til England, hvor båden venter og de skal sejle rundt i Nordeuropa …

Rikke og Kris og deres børn Sasha og Isak er hernede i forbindelse med et bryllup i Kris’ familie. Det har de så benyttet til at realisere huset i Danmark, købe en bil og låne en campingvogn hernede og så rejse rundet et halvt år udelukkende på Nordøen. Selvfølgelig kombineret med familiebesøg, og dermed kommer de jo virkelig tæt på på en måde, som vi slet ikke har nået på vores to måneder …

Og før aftenen var omme sluttede såmænd endnu en familie sig til selskabet - faktisk uden at vi blev mere støjende, hvilket vel så rettede en smule op på regnskabet ;-) Det var danske Claus og Maria med deres to år gamle datter Frida. De er i gang med den sidste uges tid af tre måneder i New Zealand og kom lige fra en dags dykning ved Poor Knights Island. De havde mødt Peter og Mette tidligere og mere eller mindre aftalt at mødes her - så vidt jeg forstod.

Jette og jeg kom først i seng omkring midnat, Emilie og Tobias lidt før - ufatteligt sent efter vores hidtidige praksis, men efter en munter aften.