Ad hoc

Den store oprydning

March 25, 2007 · No Comments

Vi vågnede allerede 6.15 ved lyden af Emilie og Tobias som lå sammen i overkøjen og stak hovederne ud af vinduerne. Udsigten, morgenlyset og vejret var super, så vi tog morgenmaden udenfor. Derefter gik Emilie i gang med lektierne, hun er ved at være igennem månedsopgaven, men det har også været et stort arbejde.

Ellers gik dagen med en blanding af afslapning, badning og så den store oprydning og pakning. Jeg havde gruet noget for det, men her var heldigvis plads nok og tørvejr til at vælte det meste udenfor, og så gik det egentlig fint.

Ved 15-tiden var vi stort set færdige med det meste af pakningen. Køkkenskabe, rengøring og den slags ville vi vente med til campingpladsen i Auckland. Så vi fik eftermiddagskaffe med ‘ryd skabene for kiks og kager’ og derefter tog Tobias 10 runder på cykel på den store plads, mens han ventede på, at vi andre var klar til dagens andet Stillehavsbad …

Allerede ved 20-tiden gik Tobias omkuld. Vi havde heldigvis spist tidligt og fået redt hans seng, så for første gang på turen sov han, mens vi andre snakkede af og gjorde klar til at gå til køjs. Det gjorde vi så, og det var ikke meget senere end ham ;-)

Categories: Rejser

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Leave a Comment