Ad hoc

Sidste hele dag i den camper, der har været vores base og hjem i snart 48 døgn. Jette vågnede allerede kl. 4 og kunne ikke falde i søvn igen. Tobias kom kl. 6 og halv syv gik Jette, Emilie og Tobias ned på stranden for at se solopgang. Det var dog nok lidt for sent, og selve opgangen havde nok været skjult bag skyer. Men efter nogle minutter kiggede solen dog frem fra et hul i skydækket - jeg så det selv, mens jeg lavede kaffe.

Vi tog en stille formiddag, Tobias og jeg cyklede lidt og vi fik et sidste bølgebrusebad inden vi ved 11-tiden lidt vemodigt tog afsked med udsigten over Stillehavet fra klitterne. Vi tøffede sydover ad hovedvej 1 på en tur uden den store dramatik eller trafik, og de gode veje i nærheden af Auckland betød, at vi allerede omkring kl. 13 kunne køre ind på Takapuna Beach Caravan Park lige nord for Auckland Harbour Bridge. Her har vi lagt os i position til at kunne køre ind til hotellet i Aucklands centrum på forhåbentlig ikke ret lang tid i morgen, tirsdag.

Pladsen er lille og kompakt, hver ny gæst bliver vist personligt på plads, så vi kan være her alle sammen. Men her er bølgebrus og udsigt over vandet og egentlig skal vi jo bare være her for at få ordnet den sidste oprydning og rengøring i camperen. Så det er eftermiddagen gået med, og til aften lavede Tobias og jeg ‘tøm køleskabet’. Alle de andre skabe er også tømte, førerkabinen er fyldt med fire enorme kufferter (der står ‘overvægt’ med usynlige bogstaver henover dem alle …) og vi har fået de sidste detaljer omkring diabetesting og håndbagage på plads. Vi regner med at køre herfra ved 10-tiden tirsdag formiddag og håber så på, at vi kan få værelset på hotellet allerede ved 11-tiden (hvis det da lykkes os at finde nogenlunde hurtigt igennem de ensrettede gader i centrum). Jeg har checket med hotellet, at der er en stor parkeringsplads, hvor der kan holde campervans, ganske tæt ved - Amanda møder os ved hotellet ved 14-tiden, og så skal vi ellers bare have lavet den afsluttende overdragelse.

Derefter håber vi på, at vi vil have mere held med at finde et hyggeligt sted at spise, end vi havde i Wellington. Og så skal vi sove i rigtige senge. Og lige om lidt er vi hjemme. Ses …