CGM - et stort skridt på vejen
Type 1 diabetikere kan opnå en bedre regulering af deres blodsukker ved at anvende en kontinuerlig blodsukkermåler. Især hvis de er over 25 år gamle og anvender apparatet mindst seks dage om ugen.
Det viser en stor, videnskabelig undersøgelse af denne relativt nye teknologi, der går under forkortelsen CGM (Continuous Glucose Monitoring). JDRF (Juvenile Diabetes Research Foundation) har finansieret undersøgelsen, hvis resultater blev fremlagt i sidste uge på den årlige kongres i EASD (European Association for the Study of Diabetes) i Rom. Undersøgelsen offentliggøres 2. oktober i New England Journal of Medicine, men er allerede tilgængelig på tidsskriftets hjemmeside.
Blandt deltagerne i undersøgelsen var der størst effekt af at bruge en kontinuerlig måler hos personer over 25 år. Deres HbA1c faldt med gennemsnitligt 0,53 procent sammenlignet med en kontrolgruppe. Børn mellem 8 og 14 år, der anvendte CGM, oplevede som helhed ikke noget væsentligt større fald i deres HbA1c end kontrolgruppen. Men helt uden effekt var det ikke: De børn, der brugte CGM, havde større sandsynlighed end børn i kontrolgruppen for at sænke deres HbA1c med mindst 10 procent og opnå et HbA1c på under 7 procent. For den sidste aldersgruppe, dem mellem 15 og 24 år, kunne undersøgelsen ikke vise nogen væsentlig forbedring i deres regulering sammenlignet med kontrolgruppen.
Hvor lang tid deltagerne i undersøgelsen rent faktisk gik med deres CGM-apparat varierede meget. 83 procent af deltagerne over 25 år gik i gennemsnit med apparatet mindst seks dage om ugen i løbet af undersøgelsen. Blandt deltagerne mellem 15 og 24 galdt det kun 30 procent, mens halvdelen af de 8-14 årige gennemsnitligt gik med apparatet mindst seks dage om ugen.
Undersøgelsen var ikke designet til at sige noget om effekten af CGM set i forhold til hyppigheden af anvendelsen. Men JDRF præsenterede i Rom en analyse, der viste, at blandt de patienter, der brugte CGM i mindst seks dage om ugen, galdt det for alle tre aldersgrupper, at de efter seks måneder havde et væsentligt lavere HbA1c-niveau end patienter, der brugte sensoren mindre hyppigt.
JDRF kalder selv undersøgelsens resultater for “meget vigtige”:
“De viser, at kontinuerlige glukosesensorer er mere end bare bekvemmelige appareter for mennesker med diabetes. De er værktøjer, der kan forbedre blodsukkerkontrollen væsentligt, hvis de bruges regelmæssigt,” siger dr. Aaron Kowalski, JDRF’s Program Director for Metabolic Control, i fondens egen meddelelse om resultaterne af undersøgelsen. Og så tilføjer han - meget væsentligt for os, der især har blikket rettet mod børn og unges muligheder:
“Den mindre regelmæssige anvendelse af CGM blandt børn og teenagere i denne undersøgelse understreger vigtigheden af fortsat forskning i en kunstig bugspytkirtel, der kan fungere i et lukket kredsløb - et apparat, der bruger CGM-data til at give den korrekte mængde insulin gennem en pumpe, uden behov for indgriben fra patienten.”
En egentlig kunstig bugspytkirtel ligger stadig mange år ud i fremtiden. Men en undersøgelse som denne kan forhåbentlig styrke opmærksomheden omkring CGM som en vigtig teknologi - en teknologi, der faktisk kan hjælpe diabetikere med at styre deres blodsukker bedre. Men undersøgelsen demonstrerer også, at selv blandt en gruppe velmotiverede patienter, der får stillet apparatur og rådgivning til rådighed, er der en klar aldersbetinget forskel på, hvor meget CGM anvendes: De voksne bruger det meget, børnene (givetvis tilskyndet og hjulpet af forældre) bruger det mindre og teenagere - de bruger det meget lidt.
Det er der sikkert mange gode forklaringer på. Jeg vil dog hævde, at en af de vigtigste er, at CGM - trods alle de fantastiske data, systemet kan levere - stadig er en umoden teknologi med plads til store forbedringer. Forbedringer, der forhåbentlig bliver sat endnu mere fart på at levere, når nu en stor undersøgelse som denne har dokumenteret, at grundprincippet holder - og at det nytter noget.
For CGM er et stort skridt på vejen.
CGM-studiet er et randomiseret, kontrolleret studie, der involverer 322 patienter med type 1 diabetes i aldersgruppen 8 til 72 år. Det fandt sted på 10 diabetescentre af forskellig type i USA, koordineret af Jaeb Center for Health Research i Tampa, Florida. Patienterne blev udvalgt til at anvende enten CGM eller til at deltage i en kontrolgruppe, der målte blodsukker på sædvanlig vis. De blev fulgt i 26 uger for at iagttage effekten af den valgte metode på deres blodsukkerkontrol. Effekten blev primært målt på deres HbA1c-niveau. Ved starten af studiet havde patienterne HbA1c-niveauer på mellem 7 procent og 10 procent. I analysen af resultaterne blev patienterne delt i tre aldersgrupper: 8 til 14 år, 15 til 24 år og 25 år og derover.
